Lead Engineer – Software & OT Systemer
Bliv Lead Engineer – Software & OT hos Tipatek: faglig ledelse, hands-on engineering og høj kvalitet i en ambitiøs vækstvirksomhed.

Bliv den tekniske drivkraft i et ambitiøst software- og OT team:
Har du lyst til at kombinere teknisk specialistviden med faglig ledelse i en virksomhed, hvor kvalitet, samarbejde og høj faglighed er omdrejningspunktet? Motiveres du af at udvikle avancerede software- og OT-løsninger, samtidig med at du er den tekniske sparringspartner for dygtige kolleger?
For Tipatek søger vi en erfaren Lead Engineer – Software & OT Systemer, som får en central rolle i virksomhedens fortsatte vækst. Du bliver faglig frontløber for Software- og Installationsteamet og får stor indflydelse på både de tekniske løsninger, arbejdsmetoder og den fortsatte udvikling af teamet. Rollen kombinerer hands-on engineering med teknisk koordinering og faglig ledelse.
Virksomheden:
Tipatek blev grundlagt den 1. maj 2022 af Brian Quaade og Per Lund, der tilsammen har mere end 40 års erfaring inden for automation og industrielle kontrolsystemer.
Virksomheden bygger på værdierne Tillid, Passion, Teamwork og Knowhow (Tipatek), som danner fundamentet for både kulturen og samarbejdet med kunderne. Tipatek leverer rådgivning, softwareudvikling, systemintegration, installation og idriftsættelse af avancerede OT- og automationsløsninger. Kunderne findes primært inden for procesindustrien, energi, forsyning, marine og offshore, hvor virksomheden hjælper med alt fra modernisering af eksisterende kontrolsystemer til etablering af komplette DCS-, SCADA- og Industrial OT-platforme.
Organisationen:
Tipatek består i dag af 12 højt kvalificerede medarbejdere og er i en spændende vækstfase. Organisationen er præget af korte beslutningsveje, stor frihed under ansvar og et stærkt fagligt miljø, hvor videndeling og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.
Stillingen:
Som Lead Engineer bliver du den faglige nøgleperson i Software- og Installationsteamet.
Du får ansvaret for at koordinere teamets tekniske opgaver og sikre høj kvalitet i leverancerne i tæt samarbejde med CTO'en. Samtidig forventes du fortsat at være aktiv i projekterne og arbejde hands-on med udvikling, installation og idriftsættelse af virksomhedens løsninger.
Stillingen er derfor ideel til dig, der trives med både teknik og mennesker, og som motiveres af at være den naturlige tekniske sparringspartner i et stærkt specialistteam.
Ansvarsområder:
Du får blandt andet ansvar for at:
• koordinere og prioritere teamets daglige opgaver i samarbejde med CTO
• sikre høj teknisk kvalitet i projekter og leverancer
• fungere som faglig sparringspartner for udviklere og teknikere
• bidrage til den fortsatte udvikling af teamets kompetencer og arbejdsmetoder
• deltage aktivt i udvikling, installation og idriftsættelse af OT- og softwareløsninger
• udvikle softwareværktøjer og tekniske løsninger til industrielle OT-miljøer
• designe, installere og konfigurere serverplatforme, netværk og OT-infrastruktur
• medvirke ved test, fejlfinding, dokumentation og optimering af løsninger
• sikre løbende forbedringer af udviklings-, installations- og kvalitetssikringsprocesser.
Kandidaten:
Vi forestiller os, at du har en teknisk uddannelse som f.eks., datateknikker med speciale i infrastruktur, IT-teknolog, diplomingeniør, softwareingeniør, datamatiker eller tilsvarende.
Derudover har du erfaring med flere af følgende områder:
• Microsoft Windows Server
• Active Directory og Group Policies
• SQL Server
• VMware eller Hyper-V
• Industrial OT-platforme
• SCADA- og DCS-løsninger
• C#/.NET
• Git og GitHub
• industrielle Ethernet-netværk, VLAN og firewall-segmentering.
• Erfaring med ABB System 800xA vil være en fordel, men er ikke et krav.
Personlige kompetencer:
• Du har naturlige evner for faglig ledelse og koordinering
• Du motiveres af at udvikle både løsninger og kolleger
• Du arbejder struktureret og løsningsorienteret
• Du tager ansvar og bevarer overblikket
• Du trives med stor selvstændighed
• Du kommunikerer klart og samarbejder naturligt på tværs af organisationen
• Du behersker dansk og teknisk engelsk i både skrift og tale.
Du tilbydes:
Et spændende og selvstændigt job med stor indflydelse på udviklingen af Software- og Installationsgruppen. Høj faglighed, frihed under ansvar, attraktive ansættelsesvilkår og spændende nationale og internationale projekter.
Har jobbet skabt din interesse?
Hvis jobbet har skabt din interesse eller du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til a kontakte os eller tryk ansøg job:
- Virksomhed
- Tipatek A/S
- Lokationer
- Odense
Odense
Om HR navigator
Om HR navigator
HR navigator arbejder målrettet med rekruttering af specialister på forskellige niveauer samt top- og mellemledere til erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi sikrer en veldokumenteret vurdering og en klar anbefaling af kandidatens styrker og begrænsninger, udfordringer og muligheder i forhold til stillingen og virksomhedens situation.