Systemudvikler søges til RnD-afdeling

Vil du udvikle produkter til nordiske kunder inden for leasing & finansiering?
Vil du være en vigtig brik i vores produktudvikling?
Hvis ja, så er du den kandidat, vi søger!
Du bliver en del af et mindre team, der arbejder efter agile metoder og med højt humør. I dagligdagen er det primære fokus på softwareudvikling, og målet er altid den højeste kvalitet.
Du kommer til at arbejde med teknologier, der bl.a. inkluderer C#, .NET, Vue, JavaScript / Type Script, EntityFramework, SQL, Azure DevOps m.v.
Som Systemudvikler hos Stacc Bytelab kommer du til at spille en vigtig rolle i udviklingen og cloud-rejsen af vores produkter, herunder Stacc Commerce og Stacc Asset Connect. Vi arbejder kontinuerligt med implementering af nye funktionaliteter i vores produkter, hvilket sker med udgangspunkt i feedback fra vores kunder og tendenser i markedet.
Dine ansvarsområder bliver:
• Udvikle nye features, videreudvikle moduler samt store som små ændringer til produkterne – herunder at skabe fundament for den videre cloud-rejse for vores løsninger
• Deltage i alle faser i udviklingsforløbet inkl. test og code review
• Udarbejde løsningsdesign og løsningsbeskrivelser
• Nedbryde og estimere opgaver
• Anvende AI-værktøjer i udviklingsprocessen for at øge kvalitet og effektivitet
• Deltage i interne SCRUM-aktiviteter og i eksterne kundemøder, når det er nødvendigt for tekniske afklaring
• Bidrage til og være med til at definere best-practice i udviklingshåndbogen
• Deltage aktivt i teamsamarbejde
Faglige & Personlige Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har +5 års erfaring inden for udvikling af webbaserede applikationer og gerne erfaring inden for produktudvikling. Vi vægter en længerevarende videregående uddannelse – eksempelvis i datalogi, softwareingeniør eller tilsvarende, men det er ikke afgørende. Det vigtigste er din personlighed, tilgang til opgaveløsning og glæde ved at arbejde sammen i et team og i tæt dialog med kolleger.
Som Systemudvikler opfylder du flere af følgende punkter:
+5 års erhvervserfaring med .NET udvikling (C#)
Erhvervserfaring med EntityFramework og Microsoft SQL
Kendskab til Vue, JavaScript / Type Script, HTML /CSS
Gerne erfaring med performance optimeringer
Er fortrolig med Git
Erfaring med at nedbryde og estimere opgaver
Vant til at arbejde agilt
Er en teamplayer
Vi forventer, at du er dygtig, løsningsorienteret, ansvarsfuld og selvstændig. Du skal kunne udforme systemarkitektur og have en god evne til at sætte dig ind i forretningsmæssige og tekniske problemstillinger. Du skal kunne lide at hjælpe/sparre med kolleger, samarbejdspartnere og kunder.
Mange af vores kunder er danske, så det er et krav, at du taler og skriver flydende dansk.
Et spændende job i attraktive rammer
Stacc Bytelab tilbyder dig et udfordrende og spændende job som Systemudvikler, hvor du få ansvar og medbestemmelse, og du vil arbejde sammen med gode og dygtige kolleger. Der er god sparring, mulighed for faglig udvikling, og så sætter vi pris på at have det sjovt. Stacc Bytelab har et fladt hierarki, og der er plads til at vokse og få mere ansvar inden for de områder, der interesserer netop dig.
Du tilbydes:
Løn efter kvalifikationer, pension- og sundhedsordning
Sociale arrangementer - fx sommerfest, julefrokost, Mangekamp, løbeklub i arbejdstiden, bordtennis mv.
Mulighed for videreuddannelse
Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
God frokostordning, frisk frugt, kage og gratis kaffe
Dejlige kontorfaciliteter med tagterrasse midt i Aarhus C.
Rekrutteringsprocessen
HR navigator varetager rekrutteringen af denne stilling. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte partner Pia Foged, HR navigator, på telefon 5140 9226 eller via e-mail på pf@hrnavigator.dk. Alle ansøgninger behandles med fuld diskretion.
- Virksomhed
- Stacc Bytelab A/S
- Lokationer
- Aarhus
Aarhus
Om HR navigator
Om HR navigator
HR navigator arbejder målrettet med rekruttering af specialister på forskellige niveauer samt top- og mellemledere til erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi sikrer en veldokumenteret vurdering og en klar anbefaling af kandidatens styrker og begrænsninger, udfordringer og muligheder i forhold til stillingen og virksomhedens situation.