Bogholder/Administrativ Koordinator
Bogholder/Administrativ Koordinator
Vil du have en central rolle i en mindre virksomhed, hvor samarbejde, trivsel og faglighed vægtes højt? Friis Andersen Arkitekter søger en dygtig bogholder/administrativ koordinator til vores tegnestue i Nykøbing Falster.
Om stillingen
I rollen bliver du en vigtig del af hverdagen på tegnestuen og arbejder tæt sammen med vores økonomiansvarlige. Sammen deler I ansvaret for de daglige økonomi- og administrationsopgaver, og opgavefordelingen tilpasses jeres kompetencer og interesser.
Stillingen har sit primære fokus på regnskab og administration samt lettere HR-relaterede opgaver. Du får en alsidig rolle med stor indsigt i virksomhedens drift og mulighed for løbende faglig udvikling.
Dine primære opgaver
Opgaverne fordeles mellem dig og den økonomiansvarlige og kan blandt andet omfatte:
Bogføring og regnskab
Løn- og personaleadministration (HR)
Diverse administrative opgaver i hverdagen
Om dig
Vi forestiller os, at du har en baggrund som bogholder eller anden form for backoffice med solid erfaring inden for bogføring, økonomi og administration. Du kan også være en erfaren kontorassistent fra en mindre virksomhed, hvor du har arbejdet bredt med regnskab, løn og administration.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
Har erfaring med IT på brugerniveau, herunder gerne erfaring med bogholderi - og lønsystemer samt Office-pakken
Arbejder struktureret, selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
Trives i en mindre organisation med korte beslutningsveje og et tæt samarbejde
Vi tilbyder
En central og tryg rolle i en uformel og velfungerende virksomhed
Fuldtidsstilling på 37 timer med fast arbejdssted
Tæt samarbejde, sparring og grundig oplæring i et engageret team
En hverdag med overblik, variation og mulighed for faglig udvikling
Attraktiv lønpakke
Virksomhedsbetalt pension på 11,67 %
Madordning og sundhedsforsikring
Om Friis Andersen Arkitekter
Friis Andersen Arkitekter er en veletableret arkitektvirksomhed med base i Nykøbing Falster. Tegnestuen blev grundlagt i 1909 og har gennem mere end 100 år løst både små og større arkitektopgaver. Virksomheden har opbygget et solidt renommé for høj faglig kvalitet, ordentlighed og langvarige relationer til både private og offentlige bygherrer.
Friis Andersen Arkitekter kendetegnes af et stærkt fagligt fællesskab, hvor samarbejde, nærhed og engagement er centrale værdier. Med en kombination af erfaring og udvikling arbejder tegnestuen målrettet med at skabe funktionelle og æstetiske løsninger, der tager udgangspunkt i både brugere, omgivelser og bæredygtighed.
- Virksomhed
- Friis Andersen Arkitekter
- Lokationer
- Nykøbing Falster
Kollegaer
Nykøbing Falster
Om HR navigator
Om HR navigator
HR navigator arbejder målrettet med rekruttering af specialister på forskellige niveauer samt top- og mellemledere til erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi sikrer en veldokumenteret vurdering og en klar anbefaling af kandidatens styrker og begrænsninger, udfordringer og muligheder i forhold til stillingen og virksomhedens situation.